JÆGERNE AARHUS
Grimhøjvej 20
8220 Brabrand
MEDLEM AF
Danmarks Jægerforbund

En bukke historie!

Fredag aften den 23 maj, efter den sene TV-avis, ringede min mobil "privat nummer" - det er bestemt ikke altid jeg tager disse "ukendte" opkald så sent på dagen, men et eller andet gjorde alligevel at jeg tog den: Hallo, det er Per: i den anden ende af røret lød bare: hvor langt nede er det man skal skære skindet af, hvis man vil have den hovedmonteret?" ---- ingen præsentation, men selve budskabet var jeg dog ikke i tvivl om - det var en heldig bukkejæger! .... så jeg sagde naturligvis - har du skudt noget Morten - for ham var det - Ja, en stor en, jamen så tillykke da, og jeg forklarede ham hvordan og hvorledes og vi sluttede samtalen - dog bad jeg ham inden sende nogle billeder m.m. --- Nu er Morten ingen ørn, så jeg fik en sms at med telefonen kunne han ikke finde ud af det, men digital billeder ville følge næste dag på mail ---- de kommer så her:

    

 og her følger så beretningen - genfortalt efter tlf samtale:

Jagt i Stabrand - ved lufthavnen

uden at det derfor er en flyvsk historie:

Jeg er som sædvanlig, på plads i god tid - havde jo også set den store buk, flygtigt den 16 maj - så mine forventninger var store. Efter laaaang tids venten, uden at der var sket og ej heller set det mindste, besluttede jeg mig for at gå lidt rundt. Inde på skovsporet, så jeg et stykke fremme et dyr gå og esse, kunne dog ikke kønsbestemme det og pürschede roligt videre, jeg var i god vind. Da jeg var kommet tættere på, kunne jeg desværre konstatere at det ikke var bukken!  men en rå, den var på vagt - havde dog ikke bemærket mig - men sikrede flere gange i modsat retning. Jeg vendte derfor om og pürschede tilbage ad samme vej jeg var kommen, havde dog ikke tilbagelagt ret mange meter førend jeg fik øje på BUKKEN, den gik inde i skoven og fejede og skrabede - her bestemmer jeg!!   roligt fik jeg riflen op og åndedrættet i ro - BANG - kun 70-80 mtr, så bukken døde i knaldet, uden at opdage hvad er var sket.  Da jeg kom frem til den var jeg med det samme klar over at den var OK - helt sikkert den største jeg har skudt og den skal derfor hovedmonteret, derfor opringningen til Per Evan - se ovenfor.

Knæk & Bræk

Morten Skaarup Jensen