JÆGERNE AARHUS
Grimhøjvej 20
8220 Brabrand
MEDLEM AF
Danmarks Jægerforbund

Det er aldrig for sent at lære !

Pürschjagt på råvildt – for nyjægere Palstrup gods, 8.-10. oktober 2010


Sidder foran Pc’en og surfer rundt, går ind på ”jaegerforbundet.dk”, surfer lidt rundt og kommer ind under ”aktiviteter - for nyjægere - DJ’s nyjægerkurser”, scroller igennem de mange kurser og læser flere gange om kurset ”Pürschjagt på råvildt – for nyjægere” vender scenariet i hovedet, ”Jeg er jo ikke nyjæger da jeg har haft jagttegn i 30 år, - men har på den anden side ikke skudt råvildt før og har lige byttet min gamle riffel til en ny Schultz og Larsen med håbet om at nu skal ”Jagten” opprioriteres. Der er allerede 6 tilmeldte til kurset og der er 8 pladser, så en hurtig beslutning, fat i telefonen og ringer til jagtkammerat Knud, som var med på ideen med det samme, hurtig tilmelding samme aften så vi kunne få de sidste 2 pladser.

Nu var der bare ventetiden frem til kursusstart, men heldigvis blev det snart 8. Oktober.

Fredag d.8.oktober

Fredag d.8. Oktober kl. 10:00, mødes 6 forventningsfulde kursister på Palstrup Gods. Jesper, Valby – Carsten, Odense – Jørn, Kolding – Anthony, Birkerød - Michael, Risskov – Knud, Ebeltoft, altså en god spredning, både hvad angår alder og adresser. Der skulle oprindeligt have været 8 kursister, med der var åbenbart 2 frafald. Der var 4 undervisere på kurset: Skytte Jacob, Palstrup gods – Skytte Thomas, Clausholm gods – Skytte Robert, Ormstrup gods – Vildtforvalter Karsten, Kalø (Danmarks Jægerforbund), så med 6 kursister og 4 undervisere blev det en oplevelse hvor alle følte sig i centrum hele tiden.

Ved ankomsten var der Kaffe & Morgenkager og der blev startet med en præsentation af kursister og undervisere og allerede her kunne man mærke den gode stemning som fulgte kurset hele vejen igennem, derefter udstyr frem fra bilerne, op på jagtvognen og af sted til skoven, hvor der var opstillet 3 bukkeskiver og indskydningsskiver, skudafstanden var ca. 80 meter. Der blev gennemgået sikkerhedsanvisninger og vigtigheden af at alle tog dette meget alvorligt, der var trods alt 6 rifler med skarp ammunition i gang. Der blev først skudt til indskydningsskiverne med spidsskarpt, 3 skytter af gangen og under indskydningen blev der givet gode råd og vejledning og der var helt tydelig at vi skød bedre og bedre efterhånden som vi fulgte anvisningerne.

Da alle var tilfredse med deres indskydning, gik vi over til at prøve mere jagtrelaterede skydestillinger efter bukkeskiven, vi startede liggende med anlæg, siddende frit, siddende med skydestok, og stående med skydestok.

12.30 var der sandwich, øl og vand serveret på jagtvognen i skoven, her blev talt om hvor meget det betød for skydningen at have en form for fast anlæg (Det havde vi selv mærket på vores egen skydning) så Jacob viste lige hvordan man fremstillede en skydestok på stedet af 2 hasselgrene og et stykke cykelslange (som jo enhver frisk dreng render rundt med i lommen).

Med vommen fyldt og spændte som fjedre, fortsatte vi den jagtrelaterede skydning med bl.a. fritstående på 50 meter, her tror jeg nok vi hurtig fik den opfattelse, at dette nok kun var for meget øvede eller eksperter, i hvert fald bestemte jeg mig for ikke at skyde frit stående til levende vildt. Efter den frit stående skydning, blev der indskudt med jagtammunition og da alle var tilfredse med skudbilledet var der afgang til kroen.

Der var indkvartering på Pramdragerkroen Ans by i 2 mands værelser og vi blev inddelt i 3 sove- og jagthold: De ”unge” (Jesper & Jørn), de ”mellemste” (Carsten & Anthony) og de ”gamle” (Knud 71 & Michael 52) – Jeg ved ikke hvor Jacob fik disse holdnavne fra ?

Efter indkvartering skulle vi mødes på Palstrup, klar til praktisk jagt, i fuld jagtmundering kl.16.00, hvor der var info om hvad som måtte skydes (rå og lam, primært råer uden lam, og svage/små rålam). Palstrup Gods består af ca. 200 ha skov og 220 ha ager, som var opdelt i 3 områder hvor holdene skiftevis jager med hver deres underviser på de forskellige områder. ”De gamle” skulle guides af Karsten og efter lodtrækning, blev det Knud som skulle starte som skytte.

Under vores pürsch så vi nok 30 stk. råvildt og prøvede at pürsche os ind på adskillige, men de var enten for snu eller vagtsomme,(eller det var måske Knuds hvide hår de kunne se på lang afstand), de var i hvert fald væk når vi endelig nåede frem over bakketoppen efter at have mavet os frem 100 meter på en våd stubmark. Vi satte os i en majsremise ½ time og ventede på at et af de mange snu dyr rundt om os kom på skudhold, men nej de havde åbenbart lugtet lunten, så der var kun at sidde stille og nyde synet af de mange dyr. Pludselig 30 m væk var der 2 råbukke som prøvede kræfter, men fighten var hurtig overstået og den unge fortrak i en fart med den gamle efter sig.

Vi kunne høre skud i det fjerne, så Diana havde åbenbart bredt sine vinger ud over en af de andre kursister. Solen gik ned kl. 18.44, jagt forbi og tilbage til kroen, hvor der var tid til et kort bad (tiltrængt efter hundrede meter på maven i en våd stubmark), der blev serveret en fantastisk 3-retters menu og dagens oplevelser blev vendt. En enkelt øl i baren og snart blev øjnene tunge og fulde af ”sand” - Godnat



Lørdag d.9.oktober

6.30 Op - i bad, jagttøjet på, morgenmad og afgang til Palstrup gods.

Morgeninfo, holdene bytter nu underviser og område og os ”De gamle” beriges med Robert som udøste af sin mangeårig erfaring og havde mange for os nyjægere sjove udtryk, ”kørte 5 meter på forakslen (var ramt i forløbet), motoren ud (indvoldene ud), om på taget (væltede), pattøjet” og derudover kunne Robert fortælle jagthistorier fra er rigt liv med jagt.

Her til morgen var det undertegnede som var ”skytte” og vi gennemtravede arealet, men kom ikke på skudhold af noget. Ved det sidste stykke skov opdagede vi at der stod 4 stk. råvildt ude på marken, ikke langt fra os, men desværre havde de snu dyr placeret sig således at det ville være umuligt at pürsche os ind på dem over marken uden at de opdagede os. Vi besluttede os til at snige os baglæns ud af marken og gå længere hen og ud gennem en majsremise for at komme til dem fra den anden side. Som sagt så gjort, 3 ældre ”indianere” sneg sig gennem majsen, men ved udkanten lettede et stort antal fasaner og vi stod som stenstøtter et stykke tid, men dyrene på marken tog intet notits af de larmende fasaner (der var faktisk så mange fasaner at man følte at man skulle gå og sparke til dem for at få plads i majsen). Vi kom ud af majsen og sneg os nærmere op mod bakketoppen og kunne stadig se de 4 dyr som lå/stod fredeligt på den anden side. Da vi var ved at være på toppen, satte Robert skydestokke op og vi hviskede sammen om hvilket et af dyrene jeg skulle prøve at nedlægge. Riflen blev lagt til rette i skydestokken, pulsen var noget over normalen men Roberts rolige adfærd og erfaring smittede af, så den frygtede bukkefeber udeblev heldigvis. Mens vi hviskede om kendetegn ved henholdsvis bukkelam, rålam og råer, rejste de 4 dyr sig pludseligt og travede af sted, - hvad vi ikke havde set var, at der stod en rå lige på den anden side af bakketoppen og denne havde åbenbart hørt vores hvisken og satte gang i dyrene mod skoven, de stoppede et stykke længere ude, men der var intet kuglefang, så ærgelsen var stor over at være så tæt på sit første dyr, men ikke at komme til skud.

Under vores indianertogt gennem majsen havde vi hørt skud fra de andre områder, så andre må have været heldigere end os.

Efter morgenens pürsch mødtes holdene på Palstrup, og ganske rigtigt var der nogle som havde været heldigere/dygtigere end os og havde skudt lam. Vi sadlede op og kørte på jagtvognen ud til jagthytten, hvor der var kaffe og basser, samt tændt op i brændeovnen (ca., 45 graders finsk saunastemning indendørs) og morgenens oplevelser blev diskuteret.

Efter kaffen var det tid til undervisning af Karsten fra Kalø. Det var en lærerig formiddag hvor bl.a. emner som bestandtæthed, dødsårsager, føde, udvandring og bukkens revir blev vendt.

Ved 12.30 tiden var der pause og frokost i jagthytten, sandwich, frugt, slik (undrede mig over at Jacob var så tynd, med den hang til slik), chokolade øl og vand.

Efter at have fået fyldt maven fortsatte undervisning: Forvaltning af råvildt og jagtteknik ved Jacob fra Palstrup som var yderst lærerigt med mange nye ting, specielt tanker om hvad som skal afskydes for at få stærk bæredygtig bestand og specielt ”at have en plan – og følge den”

15.30 Eftermiddagskaffe og afgang tilbage til Palstrup for at gøre klar til dagens aftenpürsch.

De gamle (Knud og undertegnede) skulle på jagt med Jacob. Jeg var i denne omgang skytte og efter kort tid så vi en rå som lå på marken og måtte afskydes, en langsom indianersnigetur og vi var på skudhold, op med skydestokken til siddende, men pludselig rejste råen sig og løb mod skovkanten, op i stående skydestilling med skydestok, lige før råen nåede skovkanten råbte Jacob ”Stop” og råen stoppede et øjeblik hvor jeg kunne have skudt, men måske på grund af den manglende erfaring tøvede jeg for længe og råen fortsatte sit løb ind i skoven, -ærgerligt men som Jacob sagde ”Hellere være tryg ved situationen end tage en chance”.

Vi gik nu over mod en majs remise for at undersøge om der gemte sig nogle dyr bag denne, vi sneg os rundt og pludselig stod vi 10 meter fra 2 stykker råvildt som stod midt i majsen, vi ”frøs” øjeblikkeligt som 3 kungfu is. Dyrene gik stille ind i majsen og vi ”tøede op” og listede rundt om remisen for at se om de kom ud på den anden side, men igen var de for snu og vi besluttede at fortsætte til et andet område, hvor der tidligere var skudt dyr.

Vi stod af bilen, gik langs skovbrynet og efter 100 meter fik vi øje på en lille rå med et meget lille svagt lam og Jacob bestemte sig for at jeg skulle skyde råen (Lammet kunne de genkende og det ville de afskyde en af de efterfølgende dage), vi sneg os på bedste indianermaner ind på skudhold, rejste skydestokken, lagde riflen til rette og Jacob spurgte om jeg var tryg ved situationen, jeg var rolig og var helt klar med råen i sigtekornet. ”Skyd når du er klar” sagde Jacob og jeg skød og forsøgte at holde fokus gennem sigtekikkerten, men kunne ikke se råen. Jacob havde fulgt råen i kikkerten og sagde at den tog et spring fremad da den blev ramt, men han kunne ikke se om den var sprunget ind i skoven. Nu måtte vi tage det roligt og vente mindst 5 minutter.

Det kan godt være jeg følte mig rolig inden skuddet, men nu kom alle tanker og spørgsmål frem - Ramte jeg den rigtigt? Var det råen og ikke lammet jeg havde skudt på? Var den forendt eller skulle vi have fat i schweisshund for eftersøgning? Efter de 5 minutters ventetid som føltes som timer, afmærkede vi stedet hvor vi havde skudt fra og gik vi hen mod stedet hvor vi helst skulle finde den forendte rå (please, please, please). Til min store glæde kunne vi konstatere at den var ramt helt rigtigt, var stendød og kun lå 1½ meter fra stedet hvor den var ramt og hvor der var tydelig schweiss. Nu bredte sig en ro og varme gennem hele kroppen og jeg følte mig pludselig træt og glad, en helt fantastisk følelse udløst af mit første dyr, men absolut ikke det sidste – forhåbentligt.

Efter lykønskning og fotografering af den glade skytte, var det Knuds tur som skytte. Vi pürschede videre langs skovkanten og kunne se flere stykker råvildt på den næste bakkekam. Jacob fandt og udpegede et rålam som vi skulle afskyde, og som tidligere på rigtig indianermaner på alle 4 startede ”jagten” på lammet. Når man nu glad og lykkelig er bagerste mand i indianerkæden, kan man godt se komikken i 3 ”numser” som vrikker fra side til side som 3 velfodrede ænder hen over stubmarken (må ikke grine – må ikke grine please). Endelig indenfor skudhold, op med skydestokken, riflen ilægges og klarmelding fra Jacob ”Der må skydes når du er klar”, skuddet går og lammet tumler rundt, men rejser sig igen og humper fremad, ”skyd igen” siger Jacob og Knud skyder igen, og lammet tumler om. Nu kommer den lange ventetid og endelig bevæger vi os fremad mod lammet, Jacob instruerer om at Knud må være klar til at skyde igen hvis lammet rejser sig igen, men heldigvis er det forendt da vi kommer helt frem. Vi beslutter os for at brække lammet med det samme, mens vi tager ”min rå” med hjem så alle kan se brækning flest mulig gange. Ned efter bilen og af sted til samling på vaskepladsen hvor også de andre som havde skudt dyr var ankommet.

Alle dyrene blev brækket under kyndig vejledning og det var ret fantastisk at alle kursister havde skudt dyr.

Tilbage til kroen og et lynhurtigt bad (igen yderst tiltrængt), endnu en gang blev der serveret en fantastisk 3-retters menu og dagens oplevelser blev vendt. En enkelt øl i baren og igen besøg af ham som fylder øjnene med sand - Godnat


Søndag d.10.oktober

Morgenmad og check out på Ans kro - Mødetid Palstrup gods 7.30

Klar til morgenpürsch, men vejret var ikke på vores side (i modsætning til de 2 foregående dage med høj solskin), det var tåget som ærtesuppe, så det positive er, at i dag, kan dyrene vel ikke se Knuds hvide hår !

Der blev foretaget lodtrækning om områder og dermed også undervisere – de ”gamle”, Knud og jeg, fik æren af Robert. Under vores pürsch så vi i modsætning til de foregående dage ikke mange dyr og slet ingen på skudhold, men til gengæld flød det fra Robert med erfaringer og gode historier og Robert kunne sikkert have fortsat hele dagen, men jagt forbi og af sted til kaffe og morgenkager i jagthytten hvor morgenens oplevelser byttes.

Tilbage til Palstrup hvor der skulle undervises i forlægning af råvildt. Alle de skudte dyr blev vejet og Robert startede med at vise og forklare hvordan forlægningen foretages. Derefter havde vi hver vores skudte dyr at forlægge, med hjælp fra Robert, Jacob og Thomas og vi kom igennem uden afskårne fingre eller andre skader. Også i denne disciplin er det åbenlyst at erfaring har stor betydning, forlægningen af et rådyr tager Robert ”minutter”, mens det tager os andre ”timer”.

Efter forlægningen blev der serveret sandwich og der var evaluering af kurset, men ingen kunne finde noget som kunne have været bedre og alle var enige om at det var en stor succes. Der ytredes ønske om et ”Pürsch kursus II” (Bukkejagt).

Der var egentlig afslutning, men det var som om ingen ville hjem og snakken gik på kryds og tværs, der var også kort besøg af godsejeren og en stor tak til ham for at han ville stille sine jorde til rådighed for kurset. Der blev lavet mailingliste, så man kunne bytte billeder og fremsende evalueringsskemaer til Jacob.

Og sidst men ikke mindst synes jeg, at et sådan kursus burde være obligatorisk og indgå sammen med riffelprøven, for der er sikkert mange som mig der ikke har den nødvendige viden eller erfaring, selv om de har haft riffel og lov til at nedlægge råvildt, i mange år – ”Det er aldrig for sent at lære”.

Knæk og bræk

Michael L.S. Jørgensen