JÆGERNE AARHUS
Grimhøjvej 20
8220 Brabrand
MEDLEM AF
Danmarks Jægerforbund

Bukketræf i foreningen 16. maj 2010

Vores allesammen "juledag"  2010`s bukkejagt premiere, faldt i år på en søndag og vi så frem til et rigtig stort fremmøde og dermed følgende mange bukke og ligeledes gode historier!  Men sandheden skulle vise sig at være en anden, om det var det dårlige vejr - regn og blæst fra morgenstunden, eller det faktum at flere af vore koner "krævede" vores opmærksomhed vides ikke, men det var få som fandt frem til barens meget store og veltilrettelagte brunch buffet - dem som dog trods alt kom, gik ihvertfald ikke sultne hjem. Lidt bukke var det også blevet til, og dagens største, var også den senest ankomne. Jeg nåede desværre ikke at fotografere de andres bukke, da jeg selv var på jagt langt fra foreningen og først nåede frem henad kl. 12.... Jeppe Holm havde dages største buk, og selvom Ibrahim også var mødt med en buk fra samme revir - Røsegården på Djursland, så gav Jeppe´s større tålmodighed og måske bedre ro i pegefingeren altså resultat..