JÆGERNE AARHUS
Grimhøjvej 20
8220 Brabrand
MEDLEM AF
Danmarks Jægerforbund

Bewungsjagt 17-18 December Oberforsterei Luckau

Det var med en meget kort frist, at det blev bestemt, at Mikael Frisk, Poul Court og undertegnede skulle afsted på jagt i det gamle Østtyskland - det havde vi med succes prøvet før!... dog skulle det blive en tur med mange udfordringer og det endda, ikke kun af jagtlig karakter.  Vi skulle afsted onsdag over middag, så kunne vi nå Rathaus Flensborg og Hernn Kaj Schmidt, som så ville forlænge vore deutsche tagesjagdschein. Mikael Frisk og familie ville så møde os direkte i Luckau.  Dog skulle det ikke gå som aftalt, om mandagen fik jeg en opringning fra Poul Court, han var blevet syg og desværre alvorligt, en betændelse på balancenerven, håber han hurtig kommer over det.

Jeg måtte så ud og finde en anden, det blev Torben Pedersen (Sorte Torben) som af en velvilig mester fik fri.... om tirsdagen en sms fra Mikael, han og Helena måtte desværre også melde fra, de var på det nærmeste sneet inde og kunne ikke få nogen til at overtage en 2-3 dages sneskrabning... Nu var der ved at være pres på, det var ihvertfald nødvendigt at finde en som havde et jagttegn, ellers ville det være umuligt at nå. Det blev Alf, som var frisk og steg på vognen.

Så manglede vi bare noget vigtigt nemlig den nylig krævede forsikring, her viste det sig heldigvis at Bodil Mølgaard for 14 dage siden havde ordnet alt papirarbejdet for de  7 som var nede hos Otto Friedhelm, hun havde det stadig i ryggraden og ordnede det også for os.....tak for det, så var vi klar.

Det blev onsdag, taskerne stod pakket da Torben ringede kl. ca. 11.00 er du klar ? ja og 5 min. efter holdt han uden for døren, vi kørte ud til ham og han gik i bad, jeg ringede til Alf og sagde at vi var klar, lidt førend aftalt kort efter holdt Strit og Alf udenfor, vi fik pakket bilen og afsted, forude lå ca. 800 km´s kørsel. Der var tæt trafik på vej imod grænsen, så jeg brugte tiden og ringede til Hernn Kaj Schmidt på rådhuset i Flensborg, desværre kun for at finde ud at at de havde lukket kl. 12.00 og gode ord og gråd hjalp ikke.... geschlossen. Nu var gode råd dyre!! finde telefonnumre - godt at Mølgaard har fri om onsdagen og sad bag PCéren i True, han skaffede telefonnumrene på rådhuset i Kiel og Neumünster, dog med samme nedslående resultat, det forlød at alle "jagd- und fischereischein behörte" holdt fri om onsdagen.

Jeg talte så med vores jagdbehörde hos Oberforsterei Luckau hernn Mario Harberth, han lød meget positiv og regnede med at det kunne vi ordne i morgen tidlig - dog sagde han at vi skulle have det iorden..

Vi fandt let vort K & K Krüger Gäststatte, deres bierstubbe var desværre lukket - selvom der sad en flok af de lokale derinde - vi fik dog lokket en lille håndfuld JEVER pils ud af fruen i huset, dem nød vi i fjernsynsstuen inden vi gik tidlig i seng, for vi ville tidligt op og være i god tid på mødepladsen. Torben havde indkodet adressen hjemmefra, det viste sig desværre at være adressen på kontoret i Lubben og ikke "die Waldhaus" .. så vi ankom ca. 15 minutter senere end aftalt. Hernn Harberth var en flink mand, men som en rigtig tysker... vi skal lige spørge min chef!  denne var også rigtig flink og forstående, men ville lige ringe til sin chef....... og nej, uden jagdschein ingen jagt, dog kunne vi køre til Lubben og få det lavet med det samme og så kunne vi være med imorgen -- jo, tak!!  Vi blev selvfølgelig også inviteret til at komme tilbage til paraden --- die strecke, som de forventede kl. ca. 14.30..

 

  

Die strecke 1´ste jagtdag, var ikke imponerende: 3 svin og 1 stykke råvildt - og der var løsnet omkring 20 skud, vi "blev opsøgt" af en af de andre jægere "er i danskere?" .. ja, det viste sig at det var han også, dog fra Tønder, så han talte flydende tysk, han fortalte at de også havde været her sidste år og det havde været OK, men idag havde været elendig, han havde intet set, hverken vildt, hunde eller drivere og hvis ikke imorgen blev bedre var det sidste gang de ville komme her. (ornen på billedet har tænder på ca. 20 cm = ca. 4.000 kr)

Ankommet til Landkreisforvaltung Luckau, fandt vi kontoret for jagt- & fisketegn - og forklaret vores ærinde - de kendte os godt, idet de jo havde talt med vores "oberforster" .. men ak, tysk grundighed, pas, jagttegn både tysk og dansk, forsikringspapirer og endda en opringning til Rathaus Flensborg - om det var for at checke os fandt vi aldring ud af, men efter godt og vel 2 timer blev vi kaldt ind på kontoret og 2 flinke damer sorterede i den efterhånden store stak af papirer og kopier, og vi kunne få vores tyske jagdschein...

  

Vores aftensmad om onsdagen havde vi indtaget på et meget hyggeligt gästhaus, fyldt med pokaler og sportsrekvisitter, værtsparret fortalte, da vi hørte vi skulle på jagt på Roclauer Heide, at det var dem som stod for forsyningerne imorgen.

  

Vi var der i god tid, fredag morgen, allerede kl. 07.45 havde skovens folk været igang, det er virkelig noget af det jeg sætter pris på ved de tyske jagter ---- hygge, traditioner og 100% check på alt...  

 

 

Som altid starter en tysk jagt med at alle bliver noteret som ankomne, samtidig får man en seddel med hele jagtens forløb samt hvilken post man skal have og hvilken gruppe man er med i og så er man næsten klar !!!

Hernn C. Meltig holdt som altid på tysk en laaang parole og sagde med mange ord det som også stod på de udleverede sedler, vi fik vist et kronhjorte gevir AK3 (som kostede 900 Euro) et muflonhorn som var gratis og fik forklaret hvad som måtte skydes osv.... derefter blev de forskellige gruppelederne kaldt frem og folkene med de gruppenumre skulle så følges med dem..... der var 15 forskellige, så det tog nogen tid. Næsten en time efter at vi havde forladt parolepladsen, skulle hundene starte --- det havde tyskerne planlagt til ca. 10.15, jeg var på plads noget før og allerede kl. 10.00 lød det første skud. Der var ikke gået ret lang tid førend jeg imellem de nøgne træstammer kunne se en gris på vej .... desværre ikke hen imod mig, men ca. 250 mtr ude til venstre for mig, det var dog rigelig til at pulsen steg og kropstemperaturen også  (det var også nødvendig for de var minus 14 grader) lidt efter  - også for langt ude rendte en ræv den modsatte vej, dette tegnede godt. Da jeg havde siddet ca 1½ time i tårnet og flere gange havde hørt hunde i drev, kom en rigtig stor keiler ud ret foran mig, jeg greb riflen og kom derved til at ramme træet i hochsitzen..... grisen stivnede øjebliklig, men selvfølgelig bag nogle træer så jeg ikke kunne skyde - jeg stivnede ligeledes og sad musestille sådan gik, hvad der for mig føltes som flere minutter, så følte den sig igen sikker og satte igang ---- jeg skød 1 skud, intet skudtegn - en forbier, jeg skød 2´det skud, intet skudtegn - en forbier mere --- jeg skød igen 3´de gang og igen intet skudtegn, den eneste reaktion var at grisen satte i højere gear og forsvandt ind i skoven på den modsatte side af skovvejen bag mig! Øv, Øv og atter øv, min første chance til en stor keiler.

 

 

Sådan en lille hytte og minus 14 grader !!! så er det godt med varmt tøj og støvler..

Kort før såten skulle blæses af kunne jeg høre tale og vendte mig om og hilste på 2 drivere, de spurgte høfligt om "ich habe etwas getroffen" .. nichts --- men syntes ikke jeg skulle gå ind en længere forklaring om min elendige skydning.  Jeg var mentalt klar til at afslutte da jeg til min højre side langt ude af skovvejen kunne se en RIGTIG STOR GRIS meget langsom lunte ind i skoven, jeg kunne følge den gå ca. 150 mtr. og har aldrig set en gris have så god tid, min første tanke var at den måske var anskudt! ... Da mine "opsamlere" kom fortalte jeg dem om oplevelsen og da den ene sad med en tysk wactelhund, krydsede vi lidt rundt og fandt også overgangssporet, jeg forstod på dem at de ville undersøge om nogen havde anskudt en gris og hvis bekræftende så evt. eftersøge herfra.

Jeg var meget spændt på at komme til "die streckeplatz" jeg havde talt over 40 skud og havde jo selv både set vildt og skudt - kunne dog bare håbe på at andre havde bedre træfprocent en mig!

 

Muflonén er ca. 40 cm og dermed gratis, den kom i en flok af ene væddere hvoraf denne var den mindste og sandsynligvis også den eneste gratis --- havde det været en af de STORE som havde haft denne snabelsko havde den også været GRATIS ... mod normalt 900 Euro.

 

 

 

en spidshjort med en gammel skade, den var alligevel i god stand og bruddet var helt sikkert meget gammelt og groet sammen, man kunne tydelig mærke at knogleenderne var groet til en stor klump brusk og det nederste stykke var "løs" og indeholdt bare en stump knogle.  PS... havde det været en stor 14-16 ender hjort havde den iflg . parolen været gratis og ikke kosten 900 Euro... sygt og skadet vildt SKAL skydes så vidt muligt.

Vi nåede ikke at være med til hele seancen men ville afsted hjemad, så vi kørte førend alt vildt var kørt til men paraden for anden dag var helt klart bedre en første dag - og jeg synes ihvertfald at det var godt og gerne må gentages..

Vi forlod skoven kl. 14.10 kørte tilbage til vores gästhaus og pakkede og kørte derfra kl. 14.30 med ca. 800 km´s kørsel foran os --- og hjemmefra var vi blevet afvaret om snestorm og advarsel mod udkørsel.... der var nu ikke megen sne i Tyskland, dog lukkede det lidt til pga sneffygning da vi kom nord for Hamborg - her var der i modsatte side ihvertfald en lastbil som ikke kunne komme op af en bakke, med efterfølgende 15 km´s kø til følge - godt det ikke var os der skulle sydpå.  Vi nåede grænsen og da andre ikke skulle hande fik jeg lov at fylde bilen med øl, vand og vin, så var jul og nytår reddet. Vi var udenfor min hoveddør kl. 23.00 hvor Alf blev hentet og vi sagde tak til hinanden for en på trods af alt god og hyggelig tur... 

PS... Alf og jeg var eninge om at Sorte var en rigtig god chauffør og vi ikke kunne få nogen bedre!

15 stykker kronvildt - 7 stykker råvildt - 3 muflon

Per Evan