JÆGERNE AARHUS
Grimhøjvej 20
8220 Brabrand
MEDLEM AF
Danmarks Jægerforbund

Stedseholmene 14 november - Bjørn´s 1´ste sneppe

og så Bjørns egen historie

Sneppens død

Min første jagtsæson er ved at lakke mod enden og jeg har været mere rundt, end jeg havde turdet forvente. Som nyjæger tror jeg det føles svært for mange lige at finde noget jagt, men jeg synes, jeg har fået en utrolig dejlig behandling ved jægerne-aarhus. Jeg blev rådet til at komme til klubaftenerne og vise ansigt, samt at hjælpe til hist og her. Det har jeg gjort, og det har givet pote. Jeg har fået mange gode jagtdage rundt omkring sammen med nogle af de garvede i klubben, og det er jeg taknemmelig for. Jeg er glad for at komme i en klub, hvor der altid er hjælp rundt om hjørnet, hvis man lige står og mangler lidt gode råd eller for den sags skyld en ny kikkertJ Ja det skal ikke forties, at det også altid er rart at komme i klubben og drikke en øl – eller hvad hjertet ellers begærer – sammen med folk, der altid er flinke og venlige. Man føler sig altid velkommen og ligeværdig, og det vil jeg gerne sige tak for.

Et af stederne hvor jeg har fået lov til at være med på jagt er i Stedseholmene i Kolind. Det har jeg været flere gange, bl.a. 14. november hvor jeg var så heldig at skyde mit første stykke vildt. Det startede som vanligt med morgenkaffe. Efterfølgende blev der holdt parole, hvor oplysninger og anvisninger blev givet, inden jagten kunne påbegyndes. De første par såter fandt sted uden det store vildt og skud, og jeg regnede ikke med det helt vilde den dag - det skal dog siges, at jeg ikke fandt jagten kedelig af den grund. For eftersom jeg er nyjæger, er der mange ting at lære. Det rent kammeratlige og den hyggelige snak som foregår på jagten er også en grund til, at det aldrig bliver kedeligt. Nå, nok om det. Jeg tror vi kom til den tredje såt på jagten, hvor selve stykket starter i skov og efterfølges af nogle granner og et stort areal med græs samt skov på begge sider. Jeg blev sat af af Poul Court på den næstsidste post, hvor det sidste han udtrykkeligt forklarede, var, at jeg skulle være klar, for der kom snepper her. Jeg lyttede til Pouls råd og løftede hatten for så at gøre mig klar. Der gik lang tid, uden der rigtig skete noget i såten. Efterhånden kom formanden og hunden nærmere mig, og da de var midt i mellem mig og min sidepost lettede hunden en sneppe. Herefter gik tingene stærkt. Sneppen fløj lige hen imod mig, men jeg kunne ikke skyde, da driveren og sideposten var lige bagved. Så jeg måtte vente. Pludselig fløj sneppen ind i skoven til venstre for mig, og jeg trak hårdt igennem, BANG! Jeg blev helt paf og fuldstændig euforisk, da jeg så fuglen fik et godt skud og forendte 15 meter inde i skoven. Jeg rystede i hele kroppen og var meget stolt, da jeg havde hørt fra mange sider, at sneppen er en svær fugl at få ram på. Per Evan og hunden piskede ind for at finde fuglen, men jeg syntes der gik lidt lang tid, og da jeg i al min iver efter at se sneppen forlod min post, faldt den første bøde. Ja det skal jo lige siges, at formanden også fungerede som jagtfiskal ved denne jagt! Men én bøde var ikke nok for Per Evan. Han spurgte mig med et stort skævt smil i hele femøren, om det var min første sneppe. Da min fader har lært mig, at man aldrig skal røbe, at det er den første sneppe, man skyder – med efterfølgende skrækhistorie – udbrød jeg, at det da ikke var den første sneppe, jeg havde nedlagt. Her faldt bøde nummer to! Og som om det ikke var nok, så blev skrækhistorien senere til virkelighed på vildtparaden. Sneppen havde dog ”skidt af” inden, og det var jeg selvfølgelig glad forJ En god dag med jagtligt kammeratskab, enkelte solstrejf og ikke mindst mit første stykke vildt betød at jeg kunne tage hjem pavestolt og glad. For hvem vil ikke gerne starte sin jagtlige færden med denne flotte fugl på tasken?

Med denne lille historie vil jeg afslutningsvis takke folkene i konsortiet i Kolind for at have gjort denne dag til noget helt specielt.

Venlig hilsen Bjørn Krüger Nielsen

og så lidt billeder fra resten af dagen.....

 

 '