JÆGERNE AARHUS
Grimhøjvej 20
8220 Brabrand
MEDLEM AF
Danmarks Jægerforbund

Kapital dansk dåhjort - Wedelsborg Gods på Fyn
 
af Thomas Andersson.....
 
 

Hej Henrik!

Jeg vil gerne takke dig for en unik oplevelse, selvom det nu er 3 dage siden... så er jeg stadig helt oppe at køre:-), det var en oplevelse for livet.

Da jeg rullede ind på godset kl. præcist 7.50, så jeg den første hjort gå på en mark blandt køerne på min venstre side... jeg havde nært kvalt mig selv i kaffen, da der pludselig stod en fuldskuffel og kiggede nysgerrig på mig i bilen....Allerede her fornemmede jeg dette ville blive en ganske speciel oplevelse.

Det var min første bestilte trofæ, første jagt på større vildt end råbukke, samt en drøm jeg havde gået med i omkring 2-3 år.... at skyde en stor flot medalje dåhjort - som skal fuldmonteres og stå i min jagtstue som et evigt minde. Så tankerne har fløjet igennem hovedet på mig den seneste tid og jeg fik sovet utrolig dårligt natten derpå og da jeg rullede ind i skyttens indkørsel var min mave upside down og jeg var meget anspændt.

Skytten er dog en utrolig rolig mand, som hurtigt fik taget spændingerne af mig og da vi satte os bilen og begyndte at pürsche var jeg helt rolig og nød virkelig den fantastiske natur, hørte ravnen skrige i trætoppene, mens skytten fortalte vidt og bredt om stedets historie... Inden længe så vi de første dyr... dog då og kalv..men det var sikkert.. her var en stærk bestand af dådyr.. inden længe så vi den første dåhjort komme løbende lige imod os.. puha den var flot... men for ung ifølge skytten - jeg var ellers helt tændt :-)

Vi pürschede videre rundt i skoven, stødte på rigtig mange hjorte, men alle var for små eller for store... Her er virkelig nogle fantastiske hjorte.. man tror næsten ikke sine egne øjne... skoven var konstant fyldt med grynten fra hjortene i brunst.. lyden herfra gjorde det muligt for os, at snige os ganske tæt på pladshjortene inde i lysningerne osv... men stadig ikke synet af min hjort.

Der var gået ca. 2 timer, klokken nærmede sig 10:00 - "sangen" i skoven blev mindre og mindre og skytten havde et ærinde - så vi bevægede os imod bilen og jeg var indstillet på, at det havde været en fantastisk oplevelse, men at det altså først blev næste gang der kom hjort for... Men pludselig stod der et dyr i skovkanten ude på ca. 140 m... Det var svært at se om det var hjort og såfremt hvor stor?... Vi stod der et par minutter.. han trådte ud mod mig på skovstien og kiggede direkte på os... han havde opdaget noget ikke helt var som det skulle være... Skytten kiggen intensivt i kikkerten, jeg holdt vejret af spænding... det føltes som timer før skytten sagde.. du kan godt ligge dig og skyde.. det føltes helt uvirkeligt... Jeg så på hjorten, den stod fortsat og kiggede.. jeg lagde mig hurtigt, tog sigte... hjorten begyndte at vende sig for at smutte tilbage i skoven... der var ikke tid til, at nyde synet i kikkerten.. Han fik en skrå bladkugle.. gav et hop og løb ind i skoven... Jeg var helt i skyerne... Var ikke i tvivil.. han var sendt til de evige jagtmarker.. men nu var det blot et spørgsmål om hvor langt han var løbet, før han selv indså realiteterne...

Hjorten lå blot 15 meter inde i skoven, skytten så ham på lang afstand fra vejen... Hvor var han smuk... helt perfekt... Skindet perfekt, trofæet var fantastisk... sikke en oplevelse... Det kan kun anbefales og jeg skal helt sikkert prøve det igen...

Hjorten skal opmåles d. 15-01-2010 - det bliver spændende at se om han kan tage en guldmedalje.. uanset hvad.. så syntes jeg han er fantastisk..

Jeg vil gerne takke Gamekeeper for denne oplevelse, hele vejen igennem, har der været total styr på tingene og Henrik´s fortællinger om stedet, jagten, skytten... alt levede 100% op til forventningerne... Mange tak for en super olevelse.

Med venlig hilsen

Thomas Andersson