JÆGERNE AARHUS
Grimhøjvej 20
8220 Brabrand
MEDLEM AF
Danmarks Jægerforbund

En nyjæger kigger tilbage.

Så gjorde jeg det! Gik ind nettet for at se hvor og hvordan man kunne komme til at få taget det jagttegn som havde spøgt i baghovedet i flere år, men datter, håndbold og husprojekt havde sat en bremse i planerne. Kiggede på flere sider og fandt at Jagttegn- Aarhus passede i mine planer. Tog telefonen og ringede til en Tage Madsen. En person som senere samme dag virkelig satte mine lyster i gang. (Til jagttegnet). Samme aften var der introduktion og tilmelding til vinterens kursus som Tage endelig syntes at jeg skulle komme til, men han var lidt i tvivl om der var flere pladser.

Det skulle nok passe, at nu var jeg klar men for sent ude. Nå men jeg mødte op på ”hovedkontoret” for Jægerne Aarhus og blev mødt af vores ærede formand Per og Tage som skulle undervise os nye.

Tage bød velkommen og fortalte om kurset, Jægerne Århus og folkene omkring kurset.

Det var fantastisk at mærke hvordan de mennesker brændte for det at være jæger og gode repræsentanter for jægerne. Nå men jeg fik mig tilmeldt og udleveret materiale også skulle jeg være klar til kursusstart den 5 januar 2009.

Med masser af kriblen i maven, mødte jeg op til start.

Tage bød os velkomne, og så gik vi i gang. Det blev et kursus som var lærerigt og til tider så sjovt at Tage blev bragt lidt ud af fatningen. Dog var han hurtig på banen igen og øste ud af sin koloenorme viden om dyr, regler og hvad der ellers bør vides om jagt for at kunne bestå jagtprøven.

Så kom dagen hvor vi også skulle på skydebanen. En dag som nogle var meget spændte på, og mon ikke de fik opfyldt alle forhåbninger. Det var en lærerig dag med super dygtige og flinke instruktører som efter min ydmyge mening kan deres kram.

Aftnerne gik med hjemmestudie og nogle lørdage på skydebanen, så nu var det ved at være dagen hvor prøven skulle bestås. En prøve hvor TV2 Østjylland i øvrigt filmede og viste indslaget i regionalnyhederne.

Prøven blev bestået med en fejl også derefter skulle der ringes rundt. Per og Tage havde givet strenge instrukser om at de gerne ville have resultatet. Det ville en del kammerater som er jægere også. De skulle jo høre om de skulle tage på jagt uden undertegnede eller om de nu kunne invitere.

Nu fik man jo ”blod” på tanden og nu skulle der jo også et riffelbevis til. Riflen blev købt og riffelprøven bestået. Nu skulle man skyde imod buk uden hvidt felt på bladet, så det var der blevet snakket en del om. Det er vel også okay da der ikke findes mange delvise albinoer i naturen.

Prøven blev bestået, så nu kunne det ikke gå for hurtigt med at det blev D.16. Maj.

En kammerat ringede og spurgte om ikke jeg havde lyst til at gå på bukkejagt på hans jord. Det blev til et hurtigt ja tak og så blev der tilbragt nogle aftener ude på stykket for at lære og iagttage.

Så blev det den 16. Maj og vækkeuret ringede på et tidspunkt som jeg ikke tror det har ringet før.

Der var nu ikke blevet sovet meget da det var lidt svært at falde i søvn! Det plejer jeg ellers ikke at have problemer med. Vel ankommet til stykket 5 minutters kørsel fra mit hjem skulle jeg stille og roligt på plads nede ved et læbælte med bækken og en lille granplantage som naboer.

Det var fedt at sidde og se solen stå op imens fasankokken gik rundt ude på marken. Hov hvad var det. Syntes at der var noget der nede ved buskene som står langs bækken. Op med kikkerten og jo den var god nok, men det var Mikkel ræv som vist forsøgte at komme tættere på fasanen. Det lykkedes ikke, for kokken gav et skræp og fløj længere op ad marken. Go morgen lød det pludselig bagved mig, Jeg fik et ordentligt chok. En jæger på nabo stykket var kommet op bag mig uden jeg havde registreret det. Han fortalte at bukken gik på den anden side af buskene ved bækken ovre hos naboen, desværre. Han havde kunnet se den oppe fra en bakketop på vej ned imod hans plads. Så blev man spændt, at vide at bukken var ca. 75 meter væk og jeg havde vinden lige i næsen, så det var perfekt. Det blev dog ikke til mere den morgen men der lød en del skud i området. På vej op imod bilen gik tankerne. Tænk nu hvis han var kommet. Kunne jeg så have kommet til at sætte et skud på bladet og hvad så med det som de kalder bukkefeber. Nu var det tid til at sætte kursen ned til en kammerat for at se om han havde haft held den morgen. Vi mødtes udenfor skoven hvor han har jagt, og han måtte også melde hus forbi. Han havde dog set en spidsbuk men en sund afskydningspolitik i deres konsortium og hans i forvejen mange trofæer gjorde at den fik lov til at gå videre.

Nu kørte bilen syd på ind imod Grimhøj hvor jeg skulle til bukketræf. En rigtig hyggelig ting med kun to bukke på paraden. Begge skudt af Ole PT som blev belønnet for en lang køretur tidlig morgen for at komme på jagt. Der blev disket op med en fremragende morgenmad som hende der hjemme kunne lære noget af. Siden hen er der blevet tilbragt mange morgener og aftener på de to steder jeg har. Det har været fantastiske oplevelser med bla. En ræv gående forbi på bare 2 meters afstand uden at den opdagede mig. En stor mus henover støvlerne, så kan man sidde stille er der talrige oplevelser på nært hold. En aften ved 18 tiden er jeg stille og roligt på vej ned i bunden af mit det store stykke da jeg ser to rådyr komme løbende ud af skoven og over bækken dernede hvor jeg har retning imod. Hovsa. Hvor blev de af? De forsvandt ud af syne nede ved læhegnet. Nå de er nok løbet langs bækken over på nabostykket. Forsatte derpå, men fuck de kommer jo lige op imod mig. Hvor kom de fra? Rygsækstolen bliv smidt og skydestokken svunget ud og riflen op. De er nu på ca. 30 meter og den forreste spidsbuk tonser forbi uden at se mig men gaffelbukken som kom bagefter stopper op da den tilsyneladende syntes at noget er galt. Jeg finder den i riffelkikkerten og afsikrer. Nu opdager den mig og sætter i spring hen over marken og ind i skoven. Jeg kunne ikke nå at sætte et forsvarligt skud. En mere dreven riffelskytte kunne nok, men mine 30 skud tidligere var ikke nok. Nu skal jeg love for at jeg fik varmen. Det var godt nok en oplevelse og tæt på den første buk. Jeg kunne ikke samle mig til at gå på plads men vendte i stedet om og gik op til min kammerat som venligst låner mig stykket. Han havde sammen med sin svigerfar som også er jæger set hele optrinnet oppe fra ejendommen. De mente begge at en øl var på sin plads imens vi snakkede om hændelsen. Et par dage senere er jeg på plads igen uden at der sker noget. Jeg er egentlig på vej hjem men spotter fire rådyr som kommer ned oppe fra en skov som ligger vest for min placering. Hvis de fortsætter deres retning vil jeg komme til at sidde dårligt for skud og de vil formentligt se mig. Jeg vælger at forlade min plads og søge rundt om dyrene. Jeg pürcher ca. 200 meter rundt for at forsvinde fra deres syn af, også er det ned på alle fire og kravle ca.  150 meter i et sprøjtespor for at komme op på højde med dyrene. Operationen lykkes og jeg ligger nu og sigter ned imod dyrene. Der er et smaldyr, to råer og en gaffelbuk. Jeg finder bukken i kikkerten og afsikrer. Øv der står en rå i vejen. Jeg er på dette tidspunkt ca. 70 meter fra dem. Jeg tænker på de historier om skud imod hals og rygraden. Det er helt sikkert en mulighed, men igen er det et skud som jeg ikke endnu skal begive mig ud i. Nu sker der noget, de flytter på sig. Dog bare for at sætte i løb ind imod skoven som de kom fra. Hvad som skræmte dem ved jeg ikke men væk var de.

Nu er bukkejagten forbi for denne gang, men har været ud og kigge efter ræv. Det er blevet til en bitte hvalp som kom ud i 6 meter foran mig.

Imens jeg sidder og skriver dette er jeg blevet ringet op og tilbudt en konsortieplads. Det har jeg sagt ja tak til da jeg kender en og 3 som tidligere har været med og de siger alle god for det.

Det var lidt af det som jeg har været ude for, men mon ikke der kommer mere efterhånden som jagt turene kommer.

Til sidst vil jeg gerne rette en tak til alle jægerne, koner, børn, kærester og alle dem som kommer i Jægerne Aarhus´s lokaler for den modtagelse i har givet en nyjæger.

 

Mvh. Claus Brok Møller