JÆGERNE AARHUS
Grimhøjvej 20
8220 Brabrand
MEDLEM AF
Danmarks Jægerforbund

2 x Jagttegnselevers debut 2008

 

8. juli om aftenen


 

Bukken blev skudt på eget revir i Attrup ved Ryomgård. Det var en meget smuk aften, hvor han som altid og meget præcist kom på sin stille aftentur. Han havde dog lidt små-travlt denne aften og var lidt urolig. Jeg sad i hochsitzen og ventede. Først kom han ud på en skråning ca 75 meter fra mig men forsvandt hurtigt igen. Efter nogle minutter stod han der så, men nu på den anden side. Han var utrolig smuk og jeg kunne straks se at han var en ganske hæderlig seksender. Det gik stærkt. Jeg rejste mig, fik riflen op, afsikrede og skød. Fint bladskud og masser af schweiss, men trods det løb han lidt før han lagde sig. Præcist som jeg bedst kunne ønske mig det, og som jeg havde tænkt og set filmen i mit hovede mange gange. Han var nemlig helt særlig, for han var min første ....


Endelig aften! Tøjet på, håret flettet, riflen ladt og over skuldren. Tager en dyb indånding, da jeg træder ind i skoven forbi den store sten, som er dér, hvor jagten starter. Mental klarhed og ro blandet med forventningen om at møde bukken...
Vores skov er overvejende blandet løv, og cirka midt på vores jord er et ganske pænt åbent stykke, hvor der tidligere stod nåletræer. Derer nu knust, og til gengæld er der den mest forrygende hindbærmark. Små hyldetræer, ahorn og eg. Gederams næsten lige så høje som mig selv! Eventyrland...
Jeg havde pürschet lidt rundt i en halv times tid. Det var lummert, og jeg havde alt for meget tøj på. Mit hår var fyldt med grannåle, efter at have bevæget mig rundt i det yderste af nåleskoven. Jeg stod nu og kiggede på hochsitzen, som stod op ad et gammelt kroget egetræ. Overvejede af kravle derop for lige at blive svalet lidt af. Vejret var af den blandede slags, så korrekt påklædning var umulig. Jeg besluttede at kravle op og sidde lidt.
Jeg havde beundret en rå i et kvarters tid, og haft kikkerten på hende, da hun lagde sig til rette i det bløde græs. Frøene fra græsset dryssede, da hun kløede sig forsigtigt bag øret med det ene bagløb. Hindbærbuskene hang tungt med grene tynget af søde modne bær- en delikatesse også for rådyr! Jeg vidste, at han var nær, og ville komme forbi på sin aftentur. Han var meget præcis og meget glad for den solmodne frugt. Han ville komme...
Fuglene bliver pludselig stille. Nærmest som et tæppe der trækkes over himlen, dækkes den halvt af skyer, og der er det mest underlige lys. Helt tyst og trykkende.
Pludselig brydes stilheden. Han kommer buldrende ud og stiller sig til skue midt på skrænten kun ca 75 meter fra mig. Jeg sidder helt stille. Venter.
Han er meget urolig. Skubber lidt til en lille svag røn, som knækker. Han vender sig, og med et ryk er han tilbage i skoven, hvor han kom fra.
Råen havde rejst sig. Hun stod og vejrede lidt i retning af bukken, men går lige så stille i modsatte retning. Smånippende til bær og i et meget besindigt tempo!
Jeg sidder stadig og kigger efter råen, da bukken igen kommer ud. Denne gang kun ca 30 meter fra mig. Han virker lidt forvirret, og går lidt frem i ryk direkte mod mig. Vinden er mig gunstig, så han kan ikke vide, at jeg er der. Det er noget andet, som han er optaget af. Han er smuk. Står med spændt krop og rejst hoved-lytter. Jeg var fortryllet og besluttet.
Jeg rejste mig langsomt op, da hochsitzen vendte modsat. Jeg fløjtede svagt, afsikrer, han vender sig skråt med siden til. Jeg lader skuddet gå. Han springer op og løber tilbage, hvorfra han kom. Galop, galop, bump -og stille! Meget stille. Hører min egen puls og en kildrende fornemmelse i fingerspidserne! Hele scenariet føltes at have foregået i slow motion.
Jeg repeterede og kravlede ned. Der lå en del schweiss. Jeg kunne ane ham imellem træerne. Han lå op ad et grantræ. Et stærkt billede som altid vil være på min nethinde... Min første buk - en fuldendt jagt!
Der var små dråber vand i luften nu, og klar luft. Himlen helt dækket af næsten sorte skyer.


 

15. juni om morgenen på Djursland.


 Min første buk
Onsdag tikkede en sms ind fra Per Evan om den jagt, han ville invitere mig med på. Vi mødes søndag morgen 03.45 i krydset, hvor 2 små veje på Djursland krydser hinanden. Så med stor tillid til gps’en fandt jeg krydset og Per.
Blækket i feltet med bestået var knapt tørt. For nøjagtigt en uge tidligere blev krydset sat, da jeg bestod riffelprøven. Og på det tidspunkt havde jeg ejet riflen 8 dage. Jagttegnet var erhvervet hos Jægerne Århus og bestået april i år.
Så der var hurtigt kommet gang i noget.
Vi tjekkede os ind i jagtstuen og aftalte, hvilke skydestiger vi 3 jægere hver især skulle sidde i. Jeg var meget spændt, da det var første gang i mit liv, jeg skulle på jagt. Hverken min far eller farfar havde nogensinde gået på jagt, så der var ingen gode råd med hjemmefra. Det var også lige meget, for de ”gamle” i klubben havde taget fint hånd om mig og kommet med mange guldkorn.
Jeg blev ”læsset af,” og sneg mig stille ind igennem det åbne stykke skov og søgte efter skydestigen, der skulle være ca. 200 meter inde. Jeg havde fået at vide, jeg skulle pürsche frem, da jeg helt sikkert ville se dyr.
Som sagt så gjort. Allerede efter et kvarter så jeg ryggen af en buk forsvinde, og det gav blod på tanden. Der var altså dyr her!
På vej ind mod skydestigen så jeg en anden fin buk stå og spise. Den kiggede på mig, mens jeg stivnede, og først da den vendte sig om igen, kunne jeg tage riflen og rigtigt se den. Men der var ikke noget kuglefang, så den slap med en advarsel.
Jeg kravlede op i stigen og satte mig godt til rette. Sikke en fornemmelse. Frisk morgensol, mange fugle og lyden af dyr. Alle sanser var skærpet.
Jeg sad og spejdede ud over terrænet. Og kiggede mig tilbage, da jeg hørte noget…
Der var ikke noget at se, så mine øjne spejdede igen fremad. Der var nu kun gået omkring 20 minutter med mig i den ellers meget komfortable skydestige.
DER lige foran mig stod bukken pludselig. Kommet frem fra ingenting. Jeg tænkte, det er da bare løgn det her. Jeg vurderede afstanden til omkring 120 meter, og der var fin plads til skudafgivelse. Jeg spændte bundstykket og afsikrede riflen. Da jeg havde bukken lige midt på kornet, kiggede den på mig, og den stod nøjagtigt som på billederne, vi havde set.
Et par dybe indåndinger og holde vejret og så BANG. Den faldt om på stedet og spjættede et par gange med benene.
Mig få afladt riflen og ned til den. I lommen vibrerede mobilen. Det var Per der havde hørt skuddet. ”skal man sige tillykke med den første buk?” Og mit korte men bestemte svar var ”ja sgu” Svaret var ”jeg kommer”
Jeg fandt hurtigt dyret og sikrede mig, det var forrendt. Det var en blandet fornemmelse at stå med sit første nedlagte dyr. Det var ramt i hjertet, så derfor faldt om på stedet.
7 min senere kom Per, som hilste med hatten og sagde tillykke. Det var bare en kanon fornemmelse!
Vi brækkede dyret på stedet, og jeg fik fortalt lidt om anatomien, mens vi studerede det, der 10 minutter tidligere var en velfungerende mave i en ung buk.
Vi hjalp hinanden med at bære dyret tilbage til jagtstuen. Jeg havde ikke noget reb i min bil, så det blev hængt op i snørebåndene fra mine ekstra støvler.
Vi fik det parteret med mig som hjælper. Det blev pakket i bilen, mens vi ventede på vores sidste mand, som ærbødigt kom og lettede på hatten, da han hilste og sagde tillykke.
Vi afsluttede dagen med at skrive i ”dagbogen” i jagtstuen om morgenens begivenheder, og så fandt vi den lokale bager til et velfortjent rundstykke og den medbragte kaffe.
Da jeg kom hjem, blev kødet pakket i fryseren, og trofæet sat over i en gryde med kogende vand. Per havde tilbudt at ordne det for mig, men da det nu var min første buk, ville jeg gerne selv. Det gik fint med det, og det var godt, jeg lyttede til rådet om at gøre det udenfor, da ”suppen” lugtede kraftigt.
Jeg fik fjernet de sidste rester af skind og bleget det med brintoverilte. Nu skal jeg bare ha’ hentet en plade, så det kan blive monteret og få ærespladsen i stuen.
Det er bestemt ikke den sidste buk, jeg har skudt. Det hele var en fantastisk oplevelse, som er svær at beskrive og burde opleves. Så fremover husker jeg 15. juni 2008 klokken 05.15 som noget helt specielt..

og så sendte PEP historien til Midtjyske Medier og se så! 

 http://stiften.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20080827/MJM/378609150

 

Jagteventyr i Polen
 

Jeppe Holm fra Hadsten og Flemming Madsen fra Ebeltoft havde en fantastisk tur med Midtjyske Medier og Buhls Jagtrejser som vindere af konkurrencen årets bukkejæger 2008.Seks bukke, en ræv, en flænge i øjenbrynet, en medalje, en nål til jagthatten og så en hel bunke spændende oplevelser.
Det blev det samlede udbytte for Jeppe Holm fra Hadsten og Flemming Madsen fra Ebeltoft, da de i uge 34 var med Midtjyske Medier og Buhls Jagtrejser på bukkejagt i Polen.
Jeppe Holm og Flemming Madsen havde vundet i konkurrencen om at blive årets bukkejæger 2008, og det gav dem hver en jagtrejse til Polen, hvor Buhls Jagtrejser ud over at sponsere ophold med fuld forplejning og jagtføring også gav gratis afskydning af den første buk til de to jægere.
De to vindere oplevede begge nogle spændende jagter på råbukke, lige som de så kronvildt, dåvildt og vildsvin på det vildtrige revir i Polen.