JÆGERNE AARHUS
Grimhøjvej 20
8220 Brabrand
MEDLEM AF
Danmarks Jægerforbund

9. juli om aftenen


En bukkehistorie.......endelig!!

Det var onsdag den 9. juli, bukkejagten 2008 sang på sidste vers, vejret de sidste par dage havde været noget blandet med blæst og regn. Absolut ikke bukkevejr!
Nå, men hen under spisetid skinnede solen, og beslutningen blev taget: du tager af sted.
Jeg ankom til jagthytten på Røsegården ca. 18.30. Der var ikke andre end mig, så jeg havde frit valg af område!
Jeg havde flere gange set dyr – dog ingen buk – på Laurasminde, men det var trods alt her, at Jeppe havde set hele 3 bukke og også skudt sin første buk søndag den 15. juni, så jeg besluttede, at det skulle prøves!
Området var også kanon at pürsche rundt i, hvis man skulle miste tålmodigheden i stige 26!
Efter at have parkeret og klædt mig behørigt på listede jeg i god vind ned af midtervejen – dog uden at se noget!
Efter ca. 2 timer i stigen uden der havde været noget liv, besluttede jeg mig for at gå en ”runde”
Gik i god vind langs skovkanten. Da jeg nåede ned på højde med det gamle hus, forsvandt den hind, der også havde stået der 2 dage forinden, stille og roligt. Hun havde alligevel lugtet, at der var fremmede på færde.
Videre ned langs nyplantningen og op i stigen bagved. Her tegnede det godt fra starten. Så en rå allerede med foden på nederste trin. Efter 15 minutter kløede og kradsede det over alt, og jeg opdagede, at jeg sad midt i de store røde skovmyrers rute, så jeg fortrak.
Da jeg trådte ned af trinene, kunne jeg inde i nyplantningen se hele 4 dyr!! Op med kikkerten, men desværre alle var råer.
Jeg listede op langs hegnet og afsøgte jævnligt omgivelserne med kikkert, men ingen bukke.
Da jeg på tilbagevejen kom forbi huset, viste klokken ca. 21.00, og jeg havde stadig en god time tilbage.
Jeg besluttede at tilbringe den i stige 26, og gik roligt videre. Ved første sprøjtespor kiggede jeg selvfølgelig både til højre og venstre…..og i venstre side, næsten ude ved markkanten, så jeg bagdelen af et stykke råvildt!
Ned på hug og riflen op. Så var det kun at afvente, at den skulle løfte hovedet, så jeg kunne se, hvilket køn den var!...
Pludselig kunne jeg ud af venstre øjenkrog skelne et dyr, der var ved at krydse sporet kun 3 meter bag mig. Den ”trådte” selvfølgelig lige ind i mit færtspor, og så kan det nok være, der skete noget….
Bøv . bøv… og mig stadigvæk med øjnene rettet mod det essende dyr, der rejste hovedet og sikrede .. hvad sker der?
Jeg konstaterede lynhurtigt, at det var en buk, dog kun en spidsbuk, men hvad var det? Den havde kun 1 stang og i kikkert ikke nogen synligt opsats i højre side.
Dette måtte ses nærmere på, så jeg lod kuglen gå. Bukken forendte i knaldet!
I stilheden herefter kunne jeg tydelig høre, at der måtte have været mere råvildt i nærheden. De små graner blev nærmest levende, da de ville væk…
Jeg kom hen til bukken og kunne se, at det måtte være en skade sket i baststadiet. Stangen var tydelig knækket helt ned ved rosenstokken, men var helt blankslebet under fejningen. Ikke noget prangende trofæ til væggen, men et sjovt et af slagsen og en god jagtlig oplevelse!
Jeg fik den brækket og i bæresele. Gik stille og roligt op til bilen og fik lagt den ind i bagagerummet. Men sikken en aften. Oplevelserne stoppede ikke her. Mens jeg stod og vaskede hænder og tog noget af jagttøjet af, kom der ud af hegnet lige overfor mig stille og roligt 3 stk. dåvildt ud, heraf en kulsort og enorm flot sort halvskuffel…
Den bliver eftertragtet, men forhåbentlig får den lov at gå et par år mere, så den kan vokse til en fuldskuffel? … øh, jeg glemte at fortælle at den gik sammen med en då og en kalv……
Dette var min beretning for en fantastisk aften, hvor alt gik op i en højere enhed, vejret, naturen og afslutningen, alt var perfekt og det var en herlig tur de 50 km hjem…
 

13. juli om morgenen

Nok en bukkehistorie……den anden.
Det var søndag den 13. juli. Jeg havde været i Kasted Mose aftenen før, hvor der dog blæste en strid vestenvind, og derfor ingen udgang var til min side, så jeg var hjemme allerede klokken 21.00, og kunne derfor få en god nat søvn og så ta´ en chance mere om morgenen på Røsegården!
I jagthytten var jeg næsten, vanen tro, alene på reviret, dog sad Ibrahim´s skilt på Fjerupgårde stykket.
Jeg ringede for at høre, om han også var af sted. Det viste sig at være fra aftenen før, men at han var på vej, ville være der om ca. 5 minutter.
Jeg ventede, og vi fik fordelt pladserne. Jeg tog Langsøstykket, og Ibrahim og hans kollega Michael (ny jæger fra i år uden riffeltegn) satte sig i ”kærestestigen” i Bangsøstykket. Så kunne Michael opleve, hvordan det var at sidde og vente på at måske!
Det var rigtig godt vejr, og mine forventninger var i top. Jeg parkerede bilen, og begav mig stille og roligt på vej. Sidst jeg gik her, var der to kronhinder på engen!
Fik mig i god ro placeret i den høje hochsitz. Klokken var nu 05.00, og den første time skete intet udover en brummen fra mobilen… Det var en sms fra Ibrahim: sker der noget?
Det kunne jeg så svare nej til ud over fugle og en flot morgen og så bemærkningen om, at det kan nås endnu.
Og ganske rigtig. Pludselig ind i mit synsfelt fra højre træder et stort flot dyr. Det er meget agtpågivende, og kigger næsten direkte op på mig (sådan føles det i hvert fald)….
Jeg ser, det er en gaffelbuk, og skyder. Bukken sætter kraftigt af og forsvinder i skoven på modsatte side!
Da jeg er helt sikker på mit skud, og kunne se gennemskuddet, var jeg ret sikker i min sag: den lå kort derfra!
Jeg gik ned og fandt skudstedet, masser af schweis og lungevæv, hvilket bekræftede min teori. Jeg fulgte sporet nogle meter ind i det tætte krat, men havde efter ca. 20 meter ikke fundet den!..
Jeg besluttede at få fat i en schweishundemand. Samtidig ringede jeg til Ibrahim og Michael. Det kunne være godt for en ”nyjæger” at se og erfare en sådan situation.
Vi aftalte at mødes ved hytten. Jeg fik ringet til Lars, som jeg vækkede – han var næsten lige kommet i seng p.g.a. havnefesten, sorry!... Da jeg fortalte ham om min oplevelse, var han helt enig med mig. ”Den ligger der, jeg kommer nu” ..
Vi ventede en halv time, og Lars brugte sin unge hund. Den gik direkte på sporet igennem skoven og slog så 90 grader til højre!
Vi var lige ved at trække den af, men så udbrød Lars: tillykke, her er den. Det hele havde taget under 5 minutter, og Lars var glad for at kunne komme hjem i seng igen!....
Michael havde også en god oplevelse og fik set, at det er ikke altid, at bukken dør og falder der, hvor man skyder (hvilket han troede)…
Han fik lov til at hjælpe med at brække den og senere også at forlægge den, og fik også noget af kødet med hjem til grillen!
For også at runde det af, så havde jeg, siden jeg kørte ind i Nimtofte, været lidt ”oppe”, thi lige før byen havde der på marken til højre gået 2 pæne dåhjorte (halvskufler, den ene sort) 2 dåer og 2 kalve, og da jeg drejede i svinget ved Kolstrupgården, gik der en rudel på ca. 15 hinder på venstre side af vejen, og 500 meter længere fremme til højre nok en og denne meget større ca. 50 dyr…. Så det var en god start, som også endte rigtig godt..