JÆGERNE AARHUS
Grimhøjvej 20
8220 Brabrand
MEDLEM AF
Danmarks Jægerforbund

Nordirland – Abercorn Estate - 1997

Skribenten med Nordirsk Sikahjort - knap en bronce 221,2 CIC point

Jeg havde året før, med stor succes været på jagt i Nordirland, efter Sikahjorte, så året efter fik jeg samlet 3 "misundelige" kammerater, som ud fra mine historier var meget forventningsfulde. Vel ankommet til lufthavnen, kendte jeg rumlen med afhentning af bus, samt vejen til vor indkvartering, dog havde vi et par "afstikkere" men frem nåede vi, sent lørdag aften.

Om søndagen, efter morgenmaden mødtes vi med vore stalkere, fik kontrolskudt og fandt ud af "hvem gik med hvem", jeg skulle selvfølgelig have min kammerat fra sidste år, Gary.

Det gik hverken værre eller bedre end jeg den "professionelle" var den sidste som fik skud i bøssen, en af kammeraterne var endda allerede "færdig" efter jagten tirsdag morgen: Sådan 3 pæne hjorte.

Jeg blev selvfølgelig mobbet, da jeg jo burde vide...osv...

Onsdag aften var både desperationen og mangelen på søvn, ved at lyse ud af øjnene på mig, for ud over at det tit blev sent ud på aftenen før sengene blev fundet - Irsk whisky er ligeså godt som Skotsk -- så var vi næsten på jagt døgnet rundt, Gary ville simpelthen have at jeg skulle skyde noget.

Vi ville denne aften starte i en hochsitz placeret i en meget langstrakt eng, lige nedenfor godset hovedbygning. Allerede da vi stillede bilen i skoven og kunne se udover engen, var der flere hinder ude at græsse, det tegnede godt, vi fik os, uden at forstyrre, sneget ned og op i hoschsitzen, da vi havde siddet ca. 1 time, stadig uden at se andet end hinderne, var jeg ved at miste tålmodigheden og foreslog at vi prøvede at gå rundt! 

Pludselig langt ude til venstre, i kanten af engen, kom et dyr gående, ingen tvivl - det var en hjort, alene dens attitude: den bar hovedet højt knejsende og spejdende efter evt. rivaler. Nu så det endelig ud til at jeg skulle blive tilsmilet af Diana´s lykke, afstanden var ca. 400 mtr. jeg havde allerede riflen i anlæg på kanten og fulgte den i kikkerten, aldrig har det taget så lang tid at tilbagelægge 400 mtr..... Gary, puffede flere gange til mig..wait - wait, som om jeg kunne finde på at skyde, når den helt sikkert kom nærmere, ca. 80 mtr. ude stoppede den igen og viste sig frem, nu skulle det være, kuglen gik og hjorten gik ret omkuld, uden at ane hvad der var sket.

Da vi steg ned for at tage den i øjesyn forsvandt hinderne hurtigt ind i skoven. Hjorten en pæn 8énder, dog desværre ikke medalje (senere opmålt til 221,2 point) Jeg sagde til Gary, at nu, kørte vi op til "Hunters Lodge" vort stamværtshus og fejrede "åbningen" ...i stedet syntes han at vi lige skulle bruge den sidste time inden det blev mørkt, på Fanny Hill, og det var en OK beslutning, idet jeg indenfor de næste 20 min. skød yderligere 2 stk. 8éndere, så igen det gamle ordsprog..."den som ler sidst, ler bedst"....at jeg så fik prædikatet "a greasy man, never before a man finish i only 30 min."  Stedet er helt fantastisk og heder Abercorn Estate, og dengang kunne vi selv arrangere ture derover, i dag har Alantik Jagtrejser "fået" det.

Per Evan