JÆGERNE AARHUS
Grimhøjvej 20
8220 Brabrand
MEDLEM AF
Danmarks Jægerforbund

Der bliver udvekslet røverhistorier over en Ceres Top, eller en kold sodavand, på torsdage i baren hos ’Jægerne Aarhus’

Fra Brabrand til savannen For enden af en hullet grusvej i udkanten af Århus ligger et klubhus 

Af Kristian Pedersen

”Det er som en film, der kører inde i hovedet på en, når man ser et trofæ. Man husker sted, tid og ens tanker, bare ved at kigge på det”.

Sådan forklarer Jørgen Veng det er, når han ser et trofæ, af et dyr han har skudt. ”Derfor er det ikke noget ved for eksempel at få et trofæ fra en man kender. Man har ikke noget personligt forhold til det. Det er ligegyldigt”.

Jørgen står bag den opmurede bar, som er placeret i hjørnet af lokalet. Det er egentligt ikke hans tur ifølge planen, men han er sprunget til alligevel. Bag ham er der et køleskab med kolde øl og vand, og et indrammet billede af et gevær der hænger på et gevir. På den side af baren, der vender ud mod lokalet, kan man se foreningens logo, som går igen på mange af medlemmernes beklædning. Et sigtekorn, hvori der står: ’Jægerne Aarhus’. Rundt omkring i lokalet er der spredte samtaler mellem de 12 folk, der er mødt op denne torsdag aften i marts.  

En forening opstår

Jægerne Aarhus blev stiftet den 8. december 1998, som en underafdeling af Danmarks Jægerforbund, af en lille flok lokale jægere på otte mand fra Århus området. De fandt nogle lokaler, de måtte benytte, på en gammel gård i Brabrand, som de selv satte i stand, og i marts 1999 blev klublokalerne indviet. I slutningen af året var medlemstallet på 80, og året efter var det mere end fordoblet til 170. Foreningen har i dag over 280 medlemmer, som er fra 16 år og op til 70. Gennemsnitsalderen i klubben er på 40 år, skønner Per Evan Petersen, foreningens formand.  

Ikke kun på jagt

I klubben gør de meget for at pleje det sociale mellem medlemmerne. De tager selvfølgeligt på jagt sammen, men ud over det har de også jagthornsundervisning, jagtrelaterede foredrag hver første torsdag i måneden, grillaftener om sommeren og så er der klubaftenerne, hvor der bliver udvekslet røverhistorier, tips og minder, over en kold Ceres Top. I klubhuset er det muligt at tage jagttegn med Per som underviser. Der er også blevet afholdt barnedåb og begravelser, og alt andet her imellem, i klublokalerne. 

Bambi med hugtænder

Imens et af de andre klubmedlemmer kommer op og henter en øl i baren, fortæller Jørgen om de forskellige udstoppede dyr, som pryder lokalets vægge. Der er en hel del bukkegevir, som de fleste nok har set hænge på vægge herhjemme i Danmark, men der er også andre, mere ukendte, dyr i lokalet. Til venstre for baren, er der to udstoppede amerikanske skovegern, som er blevet skudt i England, og på væggen, modsat baren, hænger der et hoved af noget, der kunne stamme fra en billig gyserfilm. Det ligner en vampyrudgave af Bambi. Per er kommet op i baren. Han forklarer at det er en Muntjack, som er blevet skudt under en af foreningens ture til England. Det mærkværdige dyr, som ligner en lille hjort med hugtænder, blev importeret fra Kina til England af en Jarl i 1906, for at han kunne jage den. Siden har den bredt sig, og i dag er det nærmest et skadedyr derovre, fortæller Per. Når jægernes hunde går ind i buske for at jage dyr ud, bliver de nogle gange angrebet af Muntjacken.  

Ud i verden

En korthåret hønsehund går søgende rundt blandt folkene ved bordene, i jagt på at få lidt opmærksomhed. Til sidst lykkes det, og hundens korte hale begynder at logre.

Denne torsdag aften vises der film i klubben. Det er fra en af klubbens jagtrejser, i dette tilfælde fra deres tur til Sydafrika i 2006. Folk ved bordene sidder og snakker frem og tilbage om turen, og om de dyr der bliver nedlagt på filmen. Dyrene i filmen varierer lige fra en abe, et vortesvin og endda en løve. Filmklippene afløses af billeder, hvor unge som gamle poserer stolt med deres nedlagte bytte.

Per fortæller at klubben hvert år har en fælles rejse, som sidste år gik til Tyskland. Så er der nogle andre fra klubben der også tager på ture sammen, for eksempel til Afrika eller Skotland. Det er dog en del dyrere. Fællesturen er helt bevidst ikke alt for dyr. Alle skal kunne være med. En tur med klubben, i bus til Tyskland, koster cirka 4500, og som Per siger: ”Du skal nok have et 0 mere på, hvis du skal til Afrika, og bare have en lille smule ud af det”.