JÆGERNE AARHUS
Grimhøjvej 20
8220 Brabrand
MEDLEM AF
Danmarks Jægerforbund

21.05.2007 Sorte´s tankevækkende buk!

Hej jagtkammerater......... her er en lille historie og et par billeder fra en noget "anderledes" jagt...

Torben havde i et par dage, den 16'ende inkl., siddet på sin jagt og flere gange iagtaget en buk som stolt spankulerede rundt og fejede på diverse buske og træer og som jævnligt, sikkert på grund af træthed, lagde sig ned og sov, uanet dette foregik lige for øjnene af en ivrig bukkkejæger.

Jeg havde ud fra Torben´s fortælling drillet ham og sagt "så få dog den buk skudt", men Torben kunne efter hvert møde berette om bukken´s "mærklige" opførsel og at han samtidig stadigvæk trods de mange møder, ikke havde haft en reeel skudchance.

Således også den 21énde, får jeg en opringning fra Torben: "om jeg skal på jagt?" Jeg har i et par dage haft muligheden - dog uden held ude ved Wicus. Jeg kunne fortælle et "nej, men at han endelig skulle ringe hvis det skulle lykkedes ham". Uret var dårligt sneget sig over 18.00 førend jeg havde

Torben i røret: "Den ligger der krafteme igen og sover". Jeg svarede: "Så gør noget, fløjt, råb eller noget lignede, bare få den til at rejse sig og kigge undersøgende rundt". Han sluttede med: du hører nærmere!

En ½ time senere, havde jeg en stakåndet Torben irøret: Jeg har skudt den, skal du ikke ud og køre?  "Jow, holder du hvor du plejer?", og efter et bekræftende svar, kørte jeg afsted. Vel ankommet til stedt, hvor jeg troede at jeg skulle beundre en stor 6énder, pegede Torben bare ud mellem træerne, den ligger derude, og så fulgte en lang og hæsblæsende forklaring. "Nå, der var gået over en ½time, så lad os hente den!"

Den lå rigtig nok, der hvor Torben mente den skulle være, men..... der stod vi 2 granvoksne mænd og vel egentlig rimelig erfarne jægere og begge stirrede vi målløse. Bukken lå med hoved højt rejst og stirrede på os - ganske bebrejdende - hvad man vel egentlig godt kunne forstå, når den nu kun var blevet anskudt. Vi havde selvsikre som vi var, selvfølgelig ikke nogen riffel med, vi skulle jo bare hente dyret! Bukken var ramt i maven, og maveindholdet og tarme m.m lå på jorden ved siden af, så den havde det helt tydeligt ikke godt, men alligevel kræfter til at
rejse sig og meget forurettet  forlade os. Ca. 30 mtr. fremme lagde den sig ned igen - kiggede på os, for ligesom at sige "lad mig nu få fred".... Jeg havde i mellemtiden fået Torben´s jagtkniv, da han havde fortalt mig at han ikke
kunne stikke den, jeg nærmede mig forsigtigt bukken og kunne på afstand se, at den havde ikke flere kræfter. Jeg tog fat i den og fik hurtigt gjort slut på dens lidelser.

MORALE: hav altid våben med når du nærmer dig et skudt dyr, det kan være man ikke er så god som man tror?