JÆGERNE AARHUS
Grimhøjvej 20
8220 Brabrand
MEDLEM AF
Danmarks Jægerforbund

16-17.05.2007 P.T´s første buk!

Følgende er en historie skrevet af PT Flasgaard, der her beretter om hans første jagt på buk her i år d.16. og 17. maj


Her er min første buk og jeg glæder mig til snart at se trofæet pryde min væg.
 
Det var en mørk og stormfuld aften. Vinden stod ud fra sydøst……. Ej – spøg til side. Regnen stod lige så stille ned onsdag d. 16. maj om aftenen. Vi var tre på post i området og mine to jagtkammerater sad ude i regnen, mens jeg sad i tørvejr under en stor bøg.

De første par timer skete der ikke det store, men jeg nød mit lille ly i tørvejr mens jeg opmærksomt skuede ud over området. Mens jeg sidder og stirrer ud i den silende regn, bliver jeg overrumplet bag fra af en rå, som kommer gående mindre end 3 

meter fra mig. Hun stopper op og har tilsyneladende fået færten af mig. Lige så stille siger jeg ”Bøhhhh” og hun gik fra 0-100 på 0,3 sek. og efterlod en grinende jæger tilbage. Få minutter efter lød et skud og min ene jagtkammerat meldte kort efter pr. sms, at han her fik sin første buk – en meget flot seksender!

Den ene af jagtkammeraterne og jeg overnattede i vores prangende jagthytte (red: der var i hvert tilfælde tørvejr og jagtstuen var flot rengjort af vores rare udlejer alt imens vi havde siddet på post denne aften).

Kl. 04.30 torsdag morgen gik vi på post igen. Det var en smuk og dugfrisk morgen.

Jeg kommer på plads og får øje på en hare, mens jeg træner at tage riflen langsomt op uden at blive opdaget. Haren er det eneste dyr på jorden de første 2 timer, men luften er fyldt med fuglefløjt og naturen er rigtigt ved at vågne. Det begynder at trække op til regn, og jeg forbereder mig på det værste med et regnslag. Da alt grejet er pakket ud, og jeg selv er blevet pakket ind, ser jeg ud af øjenkrogen, at der står en buk ca. 120 meter fra mig, og jeg glemmer alt om regnvejr!

Han kommer langsomt gående over mod mig, alt imens han nipper af græsset. Jeg kan se, at hans opsats er meget beskeden, selvom han er stor af krop. Jeg overvejer et kort øjeblik, om jeg skal lade ham gå, men da han kommer lidt tættere på, tager jægeren over pga. af bukkens pæne størrelse. Han nipper videre og kommer ufatteligt langsomt nærmere, indtil han er ca. 100 meter fra mig, og jeg tager beslutningen om at skyde. Han stiller sig pænt op til skud, jeg skraber på stigen for at give lyd, så han stopper op i sin handling. Han løfter hovedet en anelse, og jeg giver skuddet. Jeg rammer ham, som man kun kan ønske sig at skyde sin første buk, han falder om på stedet og bliver liggende. Jeg holder et vågent øje med ham – klar til skud de næste 15 minutter, før jeg går hen og ser til ham. Han var ramt perfekt på bladet og jeg glædede mig over at have leveret et godt skud.

Sådan nedlagde jeg min første buk. Det er ikke den største men til gengæld den første og oplevelsen var større end jeg her kan beskrive.

PT Flaskgaard